Odense Dyrhospital

RUGÅRDSVEJ

66 16 02 80

ROSENGÅRDCENTRET

70 21 00 01

 

 

HVAD ER EN WATER-WALKER?

Træning i vand er både effektivt og skånsomt. Den nyeste metode til at give hunden den optimale træning i vand kaldes en water-walker.

Water-walkeren er en stor tank med et løbebånd i bunden. Hunden ledes ind i tanken via en rampe, og der lukkes opvarmet vand ind nedefra. Når vandstanden har den ønskede højde, starter løbebåndet i bunden, så hunden går eller løber i vand. Vandet yder modstand, når hunden bevæger sig. Det giver en effektiv træning af muskulaturen, samtidig med at hunden får opdrift. Det skåner knogler og led, da hunden ikke skal bære sin egen vægt. Personalet kan hele tiden kontrollere vandhøjden og tempoet, og på den måde skræddersy et træningsforløb, der passer nøjagtigt til den enkelte hund.

 

Træning i water-walker egner sig til:


• Genoptræning efter operationer i knæ, albuer eller hofte

• Hunde med gigt eller hofteledsdysplasi

• Hunde der skal tabe sig

 

Første prøvetur er gratis

Ring og bestil tid til en gratis prøvetur. Her lægger vi vægt på, at din hund skal blive tryg ved water-walkeren. Når det er overstået, planlægger vi hundens videre træningsforløb.

Der kan købes 5- 10- og 20-turs kort til water-walkeren.


Se prisliste her