Odense Dyrhospital

RUGÅRDSVEJ

66 16 02 80

ROSENGÅRDCENTRET

70 21 00 01

LUCA

 

Luca er en Golden Retriever på knap 2 år, som over den seneste periode har gennemgået både operation og kemoterapi som følge af en kræftknude ved ribbenene.

 

Luca blev henvist fra en kollega til Odense Dyrehospital den 18. februar 2011.

 

Billede 1: Ses omridset af tumoren i den røde cirkel.

 

Billede 2: Viser udposningen ved ribbenene. Luca er her barberet som en del af forberedelse til operationen af Luca.

 

Som supplement til den operative fjernelse af tumoren skal Luca gennemgå 4 kemobehandlinger med 4 ugers mellemrum.

 

Billede 3: Viser Luca under kemobehandling. Luca ser lidt træt ud - det skyldes, at han har fået noget beroligende, så han slapper godt af under behandlingen.

 

Dyrlæge med certifikat i kemoterapi

Dyrlæge Peter Maasbøl Skov har gennem en 3-årig efteruddannelse inden for kræft og kræftdiagnostik, opnået certificering i anvendelsen af kemoterapi til behandling af kræftpatienter.

 

Ved kemoterapi hos dyr anvendes en langt mindre dosis end tilsvarende hos mennesker, hvorfor der stort set ikke ses bivirkninger. 


Færdig med sin kemobehandling

Luca har netop overstået den sidste kemobehandling, her i starten af juni. Under hele forløbet har Luca været en glad og aktiv hund. Bortset fra en smule nedsat appetit dagen efter kemoterapien, har Luca har ikke haft nogen bivirkninger af behandlingerne.

 

Stadig glad for at komme på dyrehospitalet

Nedenstående lille videoklip illustrerer meget fint, at Luca ikke synes, at det er slemt at komme til kemobehandling på Odense Dyrehospital.

 

 

 

Luca skal nu blot til opfølgende kontrol hos egen dyrlæge i det kommende halvår for at sikre, at kræften ikke har spredt sig.

 

Vi ønsker Luca fortsat god bedring.